flair og talent for traditionel, dansk sangskrivning

Daniel Jul

Daniel Jul Frederikssund Festilval 2020

Daniel Jul er en ung spirende sangskriver med begge ben placeret i den nordjyske muld. Med et stort flair og talent for traditionel, dansk sangskrivning har Daniel Jul turneret landet rundt både solo, og med sit faste og velspillende band ’Dem Fra Jylland’. Han er eftertænksom i sine altid enkle men komplekse sangtekster, der kredser om alt fra kærlighed til samfundsrelaterede og hverdagslignende emner. Som sangskriver og musiker er han indlevende ærlig, jysk og nede på jorden. Daniel Jul har altid tæt kontakt med sit publikum, som han omfavner med anekdoter, humor, velskrevet poprock og stof til eftertanke.

…Daniel Jul er en ung talentfuld jysk sangskriver, der over flere lovende singleudgivelser har vist, at hans dansksprogede sange tør noget, kan noget og vil noget                                         

Med utallige koncerter i ryggen bl.a. som support for Aura, Mathilde Falch, Juncker og Johnny Madsen, og med sange i æteren på P4, P5 og andre stationer landet over, er Daniel Jul en kunstner, der mener det seriøst. Et nyt spirende skud på den danske sangskriverstamme.